Hvad må kaniner spise? Den store guide til grønt, frugt og godbidder
Hvad du skal fodre din kanin og hvad den ikke tåler
Kaniner er planteædere med et fintfølende fordøjelsessystem, der er skabt til at arbejde konstant med fiberrigt foder. Derfor trives de ikke på “lidt af hvert” fra køkkenet – men på en meget ensartet base af hø, suppleret med udvalgte grøntsager, lidt urter og kun ganske små mængder frugt som en lille ekstra godbid. Samtidig er der fødevarer, som kaniner slet ikke tåler, og som kan gøre dem alvorligt syge.
-
Science Selective Timothy Hø 1,5 kg169,00DKK -
JR Farm Sommereng Hø 500 g29,00DKK -
-
Basiskosten – det vigtigste først
1) Hø og græs (85–95 % af den daglige kost)
- God kvalitets hø og græs skal være tilgængeligt hele tiden. (Læs mere om hvorfor hø er så vigtigt)
- Høet skal være velduftende, have en grønlig farve og må ikke støve.
- Hø giver ufordøjelige fibre, som holder maven i gang og slider tænderne naturligt. (Læs mere om tandslid hos kaniner her)
- Udskift dagligt, og opbevar tørt, mørkt og køligt. (Læs evt. også Hø eller halm - hvad er forskellen?)
2) Vand
- Friskt drikkevand ad libitum – skift mindst dagligt.
- Mange kaniner drikker bedre/mere af en skål end af en flaske så dette er at foretrække.
3) Pellets (lille, afmålt mængde)
- Sørg for at vælge de pellets der passer til netop din kanin og dets alder.
- Voksne, normalvægtige kaniner: ca. 5-15 g pr. kg kropsvægt om dagen (alt efter aktivitet og typen af piller).
- Unge voksende kaniner og drægtige/diegivende kan have behov for alfalfa-baserede produkter i en periode (højt calcium/protein).
Hvor meget grønt – og hvordan fordeler man det?
- Ca. 10 % af kaninens kost må bestå af grønt og urter.
- Som tommelfingerregel kan du give 1 dl varieret bladgrønt pr. kg kanin pr. dag, fordelt på 1–2 serveringer.
- Varier mellem forskellige sorter gennem ugen (mindsker risiko for ubalance og øger interessen).
- Introducér nye grøntsager langsomt (start med små mængder) og hold øje med afføring og appetit.
Dagligliste: grøntsager der typisk tåles godt
Disse kan indgå som “basisgrønt” (varier mellem flere slags):
- Salater med struktur: romaine, rucola, feldsalat.
- Urter (som del af blandingen): koriander, basilikum, mynte, dild.
- Selleri & bladselleri (skær i korte stykker, så lange fibre ikke sætter sig fast i tænderne).
- Agurk, squash (vandholdige; bør kun gives i små mængder).
Bemærk om oxalater/calcium: Nogle urter og bladgrønt (fx persille, spinat og bladbeder) indeholder relativt mange oxalater og/eller calcium. De er ikke “forbudte”, men giv dem i mindre mængder og med variation, især hos kaniner, der har tendens til blæregrus.
-
310ml Keramik skål, Grøn48,00DKK -
Høhæk i stål til kaniner og andre gnavereFra49,00DKK -
Science Selective Kanin AdultFra89,00DKK -
Mængderabat
Grønt som snack eller i små mængder
Disse er fine i mindre mængder:
- Gulerod og pastinak – smager sødt, men indeholder mere stivelse/sukker.
- Broccoli og blomkål – kan give luft i maven; introducér stille og roligt.
- Peberfrugt – rød/gul/grøn.
- Spinat og persille – pga. oxalater/calcium, kun som mindre del af blandingen.
Frugt = godbid (meget små mængder)
Frugt skal ses som slik for kaniner pga. sukkerindhold. Brug til træning/aktivering eller som ekstra forkælelse:
- Æble og pære (uden kerner/hus)
- Bær, f.eks. brombær, blåbær og hindbær (uden sten)
- Banan (meget små skiver – meget sukker)
- Melon (små tern)
Portion: ca. 1–2 tsk pr. 2 kg kanin om dagen. Tørret frugt er særligt koncentreret → endnu mindre mængder.
Vildplanter og kviste (sikre valg)
Mange vilde planter er glimrende tilskud – men pluk rent (væk fra vejkanter, sprøjtning osv.), skyl, tør og introducér gradvist.
Sikre valg, som ofte tåles godt:
- Mælkebøtte
- Vejbred
- Grene fra piletræer, frugttræsgrene (f.eks. æble/pære) – skønne til tænder og aktivering
- Brændenælde
-
Brændenældeurt til gnavere JR Farm 80 g25,00DKK -
Quapas Æblegrene 18x4,5cm, 20 stk49,00DKK -
Pilegrene - gnavesnackFra22,00DKK -
Knasebamser til gnavere, kornfrie snacks15,00DKK
Fødevarer kaniner ikke må få
Aldrig giv:
- Avocado
- Løg
- Kartofler, tomatplanter
- Chokolade, teblade
- Nødder, korn og frø
Dette er blot eksempler på hvad kaniner ikke kan tåle/har godt af at spise, listen er meget længere. Hvis du overvejer at give din kanin noget nyt så undersøg først om den kan tåle det.
Læs mere om hvad kaniner ikke tåler her.
Godbidder som aktivering – gør maden til en leg
Du kan bruge grønt og bittesmå frugtstykker til at skabe berigelse:
- Gem små godbidder i paprør med hø, i en foderkugle eller i en gravekasse. (lav din egen gravekasse ved at følge vores guide her eller køb en der allerede er færdig)
- Brug små stykker frugt som træningsbelønning – husk at passe på totalmængden så kaninen ikke får for meget!
Foderskift, hygiejne og opbevaring
- Skift foder langsomt (gerne over ca. 7–10 dage). Bland lidt efter lidt det nye foder med det gamle, så kaninen stille vænnes til det nye foder.
- Kassér alt, der ser muggent ud, lugter underligt eller føles fugtigt.
- Opbevar hø i åndbar beholder (fx stofsæk/kasse), tørt og mørkt.
Hold øje: tegn på maveproblemer (vigtigt!)
Kontakt dyrlæge hvis du ser tegn på at din kanin har det dårligt, f.eks ved:
- Nedsat/ingen appetit
- Anderledes eller helt manglende afføring
- Oppustet, hård mave
En sund kaninkost er hverken avanceret eller dyr – den er bare konsekvent: masser af godt hø, rent vand, lidt fiberrige pellets og en daglig, varieret blanding af bladgrønt. Supplér med meget små frugtgodbidder og andre snacks. Undgå de fødevarer kaniner ikke kan tåle, og indfør nye ingredienser langsomt.
Så får du en kanin, der tygger og trives – med sunde tænder, stabil mave og en glad hverdag. Vil du gøre det ekstra sjovt, kan du kombinere kosten med aktiveringslegetøj og små “fodermysterier”, der taler til kaninens naturlige søge- og tyggeinstinkter.
Må kaniner få æbler?
Ja, kaniner må gerne få æble, men kun i små mængder. Æble indeholder naturligt frugtsukker og bør derfor betragtes som en godbid – ikke som en fast del af den daglige basiskost. Fjern altid kerner og kernehus, inden du giver æble til din kanin, da kernerne ikke bør spises.
Et lille stykke æble kan bruges som belønning, til træning eller som en del af foderaktivering. Giv kun lidt ad gangen.
Må kaniner få agurk?
Ja, kaniner må gerne få agurk i små mængder. Agurk består mest af vand og indeholder ikke nær så mange fibre som hø og bladgrønt, så det bør kun gives som et lille supplement. Det kan være en frisk snack, især på varme dage, men det må aldrig erstatte hø, grønt eller kaninfoder.
Start med et lille stykke, hvis din kanin ikke er vant til agurk. For meget vandholdigt grønt på én gang kan give uro i maven hos nogle kaniner.
Må kaniner få peberfrugt?
Ja, kaniner må gerne få peberfrugt i moderate mængder. Både rød, gul og grøn peberfrugt kan indgå som en del af en varieret grøntblanding. Fjern stilk og kerner, og skær peberfrugten i mindre stykker, så den er nem for kaninen at spise.
Peberfrugt kan være et godt supplement til bladgrønt og urter, men som med alt nyt foder bør det introduceres gradvist. Giv lidt ad gangen, og hold øje med om kaninen tåler det fint.
Må kaniner få broccoli?
Ja, kaniner må godt få broccoli – både buketten, stilken og bladene. Broccoli er rig på C-vitamin og fiber, og de fleste kaniner finder den velsmagende. Start med små mængder (et par meget små buketter ad gangen) og øg gradvist, da broccoli kan give luft i maven hos kaniner der ikke er vant til den. Hvis kaninen ser ud til at tåle broccoli godt kan det evt. gives 2-3 gange om ugen som en del af den daglige grøntsagsvariation.
Må kaniner få tomater?
Kaniner må godt få den modne, røde tomatfrugt i meget små mængder. Tomater er vandrige og indeholder en del sukker. Giv evt. et lille stykke 1-2 gange om ugen som en lille godbid. VIGTIGT: Blade, stilke og grønne dele af tomatplanten er GIFTIGE for kaniner – de indeholder solanin og tomatin. Giv KUN den modne, røde frugt, og fjern altid stilken først. Grønne, umodne tomater må heller ikke gives.
Må kaniner få banan?
Ja, men kun i meget små mængder. Banan er ekstremt sukkerholdig sammenlignet med andre frugter, og for meget sukker kan forstyrre kaninens tarmbakterier og føre til overvægt. De fleste kaniner elsker banan – netop derfor er det vigtigt at begrænse mængden. Giv højst en lille skive 1-2 gange om ugen som en speciel godbid. Bananskræl kan også gives – vask den grundigt først for at fjerne evt. pesticider. Ligesom med selve bananen, må kaninen kun få lidt skræl af gangen. Banan er en god ‘bestikkelses-godbid’ når du skal håndtere kaninen, fx ved negleklipning. Du kan også købe tørrede bananstykker som du kan give din kanin.
Må kaniner få spidskål?
Ja, du må gerne give din kanin lidt spidskål som en del af den daglige grøntsagsration. Spidskål er stadig kål og kan give luft i maven hos sarte kaniner. Giv en lille mængde af gangen. Introducér spidskål langsomt hvis kaninen ikke har fået det før – alle kåltyper kan give luft hos følsomme kaniner. Hvis du ser blød afføring, reducer mængden og prøv igen om et par dage med en mindre mængde. Andre kåltyper som grønkål og blomkål kan også gives med måde.
Læs evt. også blogindlægget: Typiske misforståelser om kaniner
Relaterede blog artikler
-
Laura
Tilskud til hunde – græskarpulver, kollagen og lakseolie
Naturlige tilskud til hunde – Græskar og kollagenpulver og lakseolie Der findes mange forskellige tilskud til hunde, og det kan være svært at vide, hvad der passer bedst... -
Laura
Bedste kaninfoder 2026 – Burgess Excel, JR Farm og Science Selective sammenlignet Valget af det rette kaninfoder er en af de vigtigste beslutninger du tager som kaninejer. Foder af... -
Laura
Marsvin levetid – hvor gammel bliver et marsvin? Marsvin lever typisk 4-6 år – væsentligt længere end hamstere og længere end mange forventer. Med den... -
Laura
Hvad spiser et marsvin?Komplet guide til hø, grønt og pellets Marsvin har en sart fordøjelse og specifikke ernæringsbehov der adskiller sig fra både... -
Laura
Hamster legetøj – sådan aktiverer du din hamster Hamstere er overraskende aktive dyr der løber op til 5-10 kilometer på en nat i naturen. I et bur er det dit... -
Laura
Dværghamster – guide til Campbell, Vinterhvid og Roborovski Dværghamstere er små, hurtige og fascinerende kæledyr der kan give timers underholdning bare med at...