Varenr. apjr19226

Gravekasse til kanin - Back To Instinct

169,00
DKK

På lager (4 stk.)

This item is only sold in badges of .

or

Du skal vælge variant
Antal kan ikke være mindre.
Antal på lager er begrænset.

Naturlig aktivering til kaniner

Back To Instinct Gravekasse til kaniner er fremstillet af 100% naturlige materialer. Gravekassen er beklædt med hø og lavet af spiseligt pap. Der medfølger rødder du med fordel kan gemme i sandet. Du kan også gemme andre godbidder - din kanin vil elske at grave og lede efter det. At grave er en helt naturlig aktivitet for kaninen og den vil bruge sin instinkter, hvilket bidrager til balance og reduktion af stress. 

En af kaninernes basale og naturlige instinkter er at grave. I naturen er det helt normalt for en kanin at grave huller til at gemme sig i eller at grave fordybninger i jorden, de kan lægge sig i og blive afkølet på varme dage. På en dag med meget blæsevejr kan en kanin finde læ og beskyttelse ved at grave sig ned og undgå de værste vindstød, så den ligger trygt og godt. Kaniner er i naturen et byttedyr. Derfor vil deres naturlige adfærd tilskynde dem til enten at flygte eller gemme sig, hvis der skulle være fare på færde. Også i denne situation kan kaninerne drage nytte af deres evne og instinkt til at grave huler og gange, der kan hjælpe dem med at flygte eller gemme sig.

Vilde kaniner i naturen lever i små kolonier - en slags kollektiver - hvor de hjælper hinanden med at udgrave underjordiske gange og huler, som de både bruger til skjulesteder og til at bygge deres reder, hvor de føder og opfostrer deres unger. Det ligger dybt i kaninernes instinkt, at de skal grave som en naturlig del af deres liv, for at kunne overleve og formere sig.

Gravekassen er en super god måde, når du vil hjælpe din kanin til at leve mere naturligt.  Ved at give den en gravekasse, sørger du for at kaninen har adgang til at grave fordybninger og udforske hvad der gemmer sig i sandet.

Sandet er støvfrit sand fra Bayern og er meget skånsom og blødt for kaninens poter. 

Vejledning til anvendelse af gravekassen
1. Fjern den gennemsigtige, tynde beskyttelsesfilm og fjern derefter låget, der ligger på toppen af gravekassen
2. Placer den tomme kasse i kaninens bur eller indhegning. Posen med 5 liter støvfrit sand åbnes og sandet hældes ned i kaninens gravekasse. Sandet fordeles i et jævnt lag, så det dækker hele bunden og overfladen er nogenlunde vandret.
Du kan med fordel, lægge den medfølgende kasse, som sandet leveres i, ned i bunden af gravekassen, inden sandet fyldes i. Herved gør du kassen mere holdbar, når kaninen først begynder at grave. Kaninen har mange kræfter i benene og det kan være godt med lidt ekstra indvendig forstærkning i kassen, så kaninen ikke kradser huller i kassen lige med det samme.
3. Gem nu en af ​​de medfølgende trærødder i sandet. De skjulte rødder kan kaninen grave frem og hygge sig med at gnave i. Dermed får den en god og stimulerende beskæftigelse, der både er godt for benene og for tænderne. De fleste kaniner finder stor fornøjelse ved at grave i sandet og finde rødder eller grene. Hvis du har nogle pilegrene eller grene fra hasselnøddetræ, kan du også gemme dem i sandet. Kaniner er også vilde med grene fra frugttræer.
4. Når din kanin har brugt tid og energi på at grave og søge efter grene og rødder, kan den bruge sandet til et velfortjent hvil eller den kan hygge sig med at nyde et afslappende sandbad :-)

Størrelse: 
29 x 38 x 15 cm
Ca 8kg

Indeholder:
1 gravekasse, rødder samt 5 liter skånsomt støvfrit sand.

Relaterede varer