Aktivering uden overstimulering – sådan finder du balancen

Undgå at hunden bliver overstimuleret

Der tales meget om, at hunde skal aktiveres, stimuleres og bruge både krop og hjerne. Det er rigtigt og vigtigt. Men der er en anden side af sagen, som ofte bliver glemt: Det kan også blive for meget.

En hund kan være både understimuleret og overstimuleret – og i begge tilfælde vil den have svært ved at finde ro, være koncentreret og trives i hverdagen. Den sunde midte ligger et sted imellem, hvor hunden får passende mængder aktivitet, oplevelser og mental udfordring – og lige så vigtigt: tid til at hvile og fordøje indtrykkene.

Denne artikel handler om, hvordan du aktiverer din hund uden at overstimulere den, hvilke tegn du skal holde øje med, og hvordan du planlægger en hverdag med god balance.

Hvorfor kan “for meget af det gode” være et problem?

Det lyder umiddelbart positivt at have et hundeliv fyldt med gåture, træning, legeaftaler, hundeskov, aktiviteter for næse og hjerne, familiestøj og masser af oplevelser. Men hvis der aldrig er pauser, vil hundens hjerne hele tiden være “på”.

Uden hvile får aktiveringen ikke den ønskede effekt. I stedet for en harmonisk, træt og tilfreds hund, ender man med en hund, der har svært ved at koble af, altid er på vagt og reagerer voldsomt på små ting.

Overstimulering handler altså ikke kun om for lange løbeture eller for mange boldlege – det kan lige så godt være for mange indtryk, for mange skift i omgivelserne, for meget larm eller for højt tempo i hverdagen.

Hvad er overstimulering – forklaret enkelt?

En overstimuleret hund er en hund, der får flere indtryk og mere aktivitet, end den kan nå at bearbejde og falde ned fra.

Det kan være:

• for mange lege i hundeskoven
• for meget intens leg med bold og kastelege
• for mange gæster, børn og uro i hjemmet
• for meget træning uden pauser
• for få muligheder for at trække sig og være i fred

Overstimulering skyldes ofte en kombination af f.eks. for mange indtryk, aktivering osv, det er sjældent kun en faktor som gør hele forskellen, men helheden hunden oplever som overstimulerende. Hunden bliver ikke nødvendigvis træt på en behagelig måde. Den bliver “tømt” – lidt som et menneske, der er gået for længe uden at holde pause og til sidst bliver irritabel, urolig eller helt flad.

God træthed vs. stresset udmattelse

Det er vigtigt at kunne skelne mellem den gode træthed og den mere urolige, stressede udmattelse.

En hund, der er træt på en sund måde, vil:

• søge sin kurv eller et roligt sted
• lægge sig ned og falde i søvn hurtigt efter
• være afslappet i kroppen
• virke tilfreds og rolig efter hvile

En hund, der er overstimuleret, vil ofte:

• have svært ved at finde ro, selvom den er “brugt”
• rejse sig ofte, vandre lidt rundt og lægge sig igen
• reagere hurtigt på lyde eller bevægelser
• virke irritabel eller ekstra “tændt” ved små ting
• have kortere lunte overfor andre hunde eller mennesker

Det ene er en naturlig udmattelse efter gode oplevelser. Det andet er et nervesystem, der ikke får lov til at slappe af.

Typiske tegn på overstimulering

Der er stor forskel på hunde, men mange overstimulerede hunde viser nogle af disse tegn:

• De kan ikke finde ro, selv efter flere aktiviteter og lange gåture.
• De virker “på” hele tiden, som om de står på spring.
• De har svært ved at koncentrere sig i træning – de “hopper” hurtigt videre mentalt.
• De reagerer med gøen, piven eller uro.

Hvis du genkender noget af det, er det værd at overveje, om hundens hverdag er blevet for intens – især hvis hunden samtidig får meget aktivitet og få stille stunder.

Hvalpe – når alt er nyt (og kan blive for meget)

Hvalpe har et enormt behov for søvn og pauser. Samtidig er alt i deres verden nyt: lyde, indtryk, mennesker, steder, dufte og oplevelser. Selv en tilsyneladende “rolig” dag kan være fuld af stimuli for en ung hvalp.

Det er en klassisk fejl at tro, at hvalpen “skal køres træt”, så den sover om natten. Resultatet kan blive det modsatte: en overtræt, overstimuleret hvalp, der får svært ved at falde til ro.

Hvalpe har bedst af:

• korte, rolige introduktioner til verden
• meget søvn (ofte 18–20 timer i døgnet)
• simple mentale opgaver i små doser
• få, gode oplevelser frem for mange, vilde

Hvis hvalpen bliver vild, bider meget, farer rundt eller virker “motorisk ukontrolleret” efter mange indtryk, er det ofte tegn på, at det er tid til ro, ikke mere aktivitet.

Voksne hunde – når hverdagen bliver for hektisk

Voksne hunde kan også blive overstimulerede – især i aktive familier eller hjem med meget liv. Det kan fx være:

• Hunden kommer med til alt og oplever både: gæster, børn, skovture, træning, hundeskoven, storbytur, bilkørsel.
• Hver dag er fyldt med aktiviteter, uden egentlige hviletidspunkter.
• Hunden får både længere ture, leg, træning og socialt samvær – men ingen stille tid, hvor den bliver ladt i fred.

Selvom det lyder som et drømmeliv, kan det for nogle hunde blive for meget. Nogle racer og individer elsker et højt tempo, men selv de har brug for pauser i løbet af dagen.

Hvis du ofte tænker: “Jeg laver jo ALT med min hund, men den er stadig urolig”, er det værd at overveje, om problemet ikke handler om for lidt, men for meget.

Seniorhunde og hunde med særlige behov

Ældre hunde og hunde med fysiske udfordringer eller tidligere stressproblemer kan være ekstra følsomme over for overstimulering.

De har typisk:

• lavere fysisk kapacitet
• større behov for ro
• sværere ved at restituere efter mange indtryk

Her er det ekstra vigtigt at tilpasse aktivitetsniveauet. En seniorhund kan have stor glæde af korte næseopgaver, rolige gåture og hyggelig kontakt – men ikke nødvendigvis af vilde lege eller lange dage med mange skift.

Sådan planlægger du en dag med god balance

En god huskeregel er: Aktivitet → ro → aktivitet → ro.

I stedet for at tænke “mest muligt”, kan du tænke i rytme. En typisk dag kunne fx være:

• Morgen: kort gåtur med tid til at snuse, lidt rolig kontakt derhjemme.
• Formiddag: hvile, evt. en lille næseopgave eller rolig tyggeaktivitet.
• Eftermiddag: lidt mere aktiv tur, måske lidt træning eller leg.
• Aften: rolig tid, kontakt, evt. en lille mental opgave i lavt tempo, derefter hvile.

Det afgørende er ikke den præcise struktur, men at der faktisk er indlagt pauser, hvor hunden ikke skal tage stilling til noget som helst. Det er også vigtigt at pointere at alle hunde er forskellige, både de forskellige racer, men også hver enkelt hund. Det er derfor vigtigt at du lærer din hund at kende og finder dens balance i hvor meget stimulering den har brug for.

Pauser er også en del af træningen

Det kan føles “passivt” at lade hunden hvile, men hvile er ikke spildtid.

Når hunden får mulighed for at slappe af efter en aktivitet:

• lærer den, at det er okay at koble af
• falder den hurtigere til ro næste gang
• bliver den bedre til selv at vælge hvile

Det kan være en god idé at have et bestemt sted (kurv, tæppe, seng), hvor hunden ofte får ro, og hvor der ikke sker så meget. Over tid vil den forbinde stedet med afslapning.

Miljøets betydning – det er ikke kun “aktiviteterne”

Overstimulering handler ikke kun om, hvad du aktivt laver med hunden. Det handler også om alt det, der sker omkring hunden:

• Bor I et hjem med meget støj, gæster, børn og bevægelse?
• Står fjernsyn eller radio tændt det meste af tiden?
• Er hunden altid “midt i det hele” og sjældent i et roligt rum?
• Er gåturene præget af trafik, mange hunde og forstyrrelser?

Nogle hunde trives fint med det, andre gør ikke. Det vigtigste er at give hunden mulighed for at vælge ro til – fx ved at kunne trække sig til et stille rum, en seng i et hjørne eller en del af huset, hvor der ikke er konstant aktivitet.

Rolige aktiviteter vs. “højspændte” aktiviteter

Ikke al aktivering påvirker hunden ens.

Rolige aktiviteter:

• Næsearbejde i lavt tempo
• Langsom søgning i græsset
• Tyggeaktiviteter (fx tyggeben, fyldt aktivitetslegetøj)
• En rolig gåtur med fokus på at snuse

Disse aktiverer hjernen, men hjælper ofte også hunden til ro.

Højspændte aktiviteter:

• Boldkast igen og igen
• Vilde lege med høj fart og mange skift
• Hektiske ture i hundeskov med mange hunde
• Træning med højt tempo og meget forventning

De kan være sjove – men hvis de fylder for meget, eller hvis hunden er meget følsom, kan de gøre det svært for hunden at “komme ned i gear” bagefter.

Det betyder ikke, at man aldrig må lege eller være vild. Men balance er vigtig: for hver “højspændt” aktivitet bør der også være rolige, langsomme og trygge aktiviteter, som ikke skruer nervesystemet op på max.

Hvad gør du, hvis din hund allerede virker overstimuleret?

Hvis du kan genkende din hund i beskrivelsen af overstimulering, er første skridt ikke at gøre “mere”, men at skære lidt ned og få mere ro ind i hverdagen.

Det kan fx være:

• At skære lidt ned på antal aktiviteter pr. dag
• At droppe nogle af de mest hektiske lege
• At erstatte noget fysisk “højspændt” aktivitet med rolige næseopgaver i hundens tempo
• At skabe flere faste hvileperioder, hvor hunden ikke forstyrres

I starten kan hunden virke endnu mere rastløs, fordi den er vant til tempo – men når kroppen har vænnet sig, vil du ofte se, at den begynder at søge ro mere af sig selv.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hund er overstimuleret, stresset eller måske har smerter, skal du altid starte hos dyrlægen. Fysisk ubehag kan forstærke både uro og sensitivitet.

Hvis dyrlægen ikke finder noget fysisk, kan en evt. adfærdsrådgiver eller træner med fokus på stress og trivsel hjælpe med at lægge en konkret plan for din hund.

Kort opsummeret

• Aktivering er vigtigt – men for meget og for intenst kan give overstimulering.
• En overstimuleret hund er ofte urolig, “på” og har svært ved at falde til ro.
• Balance opstår, når aktivitet, mental stimulering og plads til hvile bliver en del af hverdagen
• Hvalpe, seniorer og følsomme hunde har særligt brug for pauser og struktur.
• Rolige aktiviteter som næsearbejde og tyggeopgaver er guld værd.
• Mindre, men klogere aktivering kan give en meget mere harmonisk hund.

Aktivering skal ikke bare fylde hundens dag – det skal give den ro i kroppen og hovedet. Det er dér, den ægte trivsel ligger.