7 rolige aktiveringsøvelser til din hund

null

Aktiveringsøvelser til din hund der giver mental stimulation uden at overdrive

Når vi taler om aktivering, tænker mange automatisk på vilde lege i hundeskoven, løbeture og boldkast. Men aktivering behøver ikke at betyde høj puls. Tværtimod får mange hunde mere ud af langsomme, rolige og problemløsende opgaver, der bruger hjernen og sanserne. Hunden skal selvfølgelig også ud og bevæge sig, men man skal også huske at stimulere hunden mentalt.

I denne artikel får du konkrete øvelser, du kan bruge i hverdagen. De skaber mental stimulation, aktivering og styrker relationen mellem dig og din hund – samtidig med, at hunden bliver behageligt træt, i stedet for “overgearet”.

  • Aktivitetsspil Seek 'n snack trekant
    Aktivitetsspil Seek 'n snack trekant
    99,00
    DKK

    This item is only sold in badges of .

    or

    Du skal vælge variant
    Antal kan ikke være mindre.
    Antal på lager er begrænset.
  • Kronch Pocket - Kornfrie godbidder til hund
    Kronch Pocket - Kornfrie godbidder til hund
    Fra 39,95 DKK

    This item is only sold in badges of .

    or

    Du skal vælge variant
    Antal kan ikke være mindre.
    Antal på lager er begrænset.

Hvorfor fungerer rolige øvelser så godt?

Rolige aktiveringsopgaver kan:

  • Aktivere hundens hjerne
  • Give mestringsfølelse (hunden oplever succes)
  • Skabe ro i kroppen
  • Dæmpe stressniveauet
  • Styrke samarbejde og tillid

Nogle hunde har energi til at løbe i timevis, men mentalt overskud til langt mindre. Derfor er mental stimulation i lavt tempo noget af det mest værdifulde, du kan tilbyde.

Her kommer 7 forskellige forslag til øvelser du kan lave med din hund.

Øvelse 1: Snuse-spredning (simpel, men også effektiv)

Dette er den mest naturlige aktivering, fordi hundens hjerne er bygget til at snuse.

Sådan gør du:

  • Tag foder eller små godbidder.
  • Spred dem i græsset, på gulvet eller i haven.
  • Lad hunden søge dem i sit eget tempo.

Hvorfor det virker:

  • Lav intensitet, høj mental aktivitet.
  • Stimulerer lugtesansen og hjernen.

Variation:

  • Spred det på kort græs eller et jævnt/glat underlag (nemt).
  • Spred det på langt græs eller andet med mere struktur (sværere).

God til:

  • Hvalpe
  • Seniorer
  • Nervøse hunde
  • Hunde med stort energibehov
  • Hunde der har brug for mental aktivering

Øvelse 2: Snusemåtte (lille indsats, stor effekt)

En snusematte lader hunden søge godbidder mellem stofstrimler.

Sådan gør du:

  • Put små godbidder ned mellem stofstrimlerne.
  • Lad hunden arbejde sig roligt frem i sit eget tempo.

Hvorfor det virker:

  • Snusearbejde skaber rolig træthed.
  • Hunden arbejder selvstændigt.
  • Varer længe, selvom opgaven er simpel.

Tip: Brug noget af hundens daglige foder så du ikke overfodre hunden og risikerer at den bliver overvægtig.

  • Kronch Active - Hundefoder
    Kronch Active - Hundefoder
    Fra 216,00 DKK

    This item is only sold in badges of .

    or

    Du skal vælge variant
    Antal kan ikke være mindre.
    Antal på lager er begrænset.
  • Kronch Main - Hundefoder
    Kronch Main - Hundefoder
    Fra 168,00 DKK

    This item is only sold in badges of .

    or

    Du skal vælge variant
    Antal kan ikke være mindre.
    Antal på lager er begrænset.

Øvelse 3: Target-arbejde (”rør hånden med næsen”)

Dette virker måske simpelt, men det stimulerer både samarbejde og fokus.

Sådan gør du:

  • Hold hånden frem.
  • Når hunden rører med næsen → ros og giv godbid.
  • Før hånden lidt væk → gentag.

Det kan tage lidt tid før hunden fanger hvad den skal, men med tålmodighed og ros på de rigtige tidspunkter skal det nok lykkedes.

Hvorfor det virker:

  • Hunden lærer at bruge hjernen, ikke kroppen.
  • Træner koncentration.
  • Kan bruges til at aflede hunden i svære situationer (fx forbipasserende hunde).

Bonus: Kan bruges til kontakttræning på gåture.

Øvelse 4: Tyggeaktiviteter (beroligende og naturlige)

Når hunden tygger, frigives der beroligende stoffer i hjernen, som er med til at få hunden til at føle sig godt tilpas.

Gode muligheder:

  • Tyggeben, naturlige (skal være egnet til hunde)
  • Tyggelegetøj
  • Fyldt aktivitetslegetøj (fx Kong Classic eller Kong Senior (til ældre hunde) med vådfoder, peanutbutter eller snacks)

Hvorfor det virker:

  • Giver ro, fokus og koncentration
  • Oplagt til “hvilestund”
  • Kan hjælpe med at reducere stress og angst

OBS: Hold øje med, at hunden ikke sluger store stykker eller får noget galt i halsen. Når hunden tygger på noget skal den altid være under opsyn. Dette gælder også det meste legetøj osv.

Øvelse 5: Enkle problemløsningslege

Du behøver ikke avancerede ”hjerne-spil” – du kan nemt lave dem selv.

Eksempel:

  • Læg en eller et par små godbidder under en klud, et håndklæde eller lignende og lad hunden søge efter godbidderne.
  • Læg en godbid i en plastikkop, plastikskål eller andet og dæk evt. med en anden kop/skål så hunden først skal puffe "låget" af.
  • Læg en godbid under en lille papkasse eller en spand og lad hunden få godbidden ud.

Det er kun fantasien der sætter grænserne, brug hvad du har ved hånden og øg sværhedsgraden jo bedre din hund bliver.

Hvorfor det virker:

  • Træner problemløsning.
  • Giver mental træthed uden fysisk overdrivelse.
  • Hunden lærer at arbejde roligt og fokuseret

Hvis hunden mangler nye udfordringer eller bare trænger til noget nyt at lege med så se vores side med aktiveringsspil. Problemløsningsopgaver/spil kan fås i mange forskellige varianter og sværhedsgrader, så der er noget for alle. Alternativt kan en godbidsbold også bruges som aktivering, men dette bliver hurtigt for nemt og enkelt for nogle hunde. 

Øvelse 6: Samarbejdsøvelse – “følg mig”

Dette hjælper hunden med at holde fokus på dig uden pres.

Sådan gør du:

  • Gå et par skridt i langsomt tempo.
  • Når hunden følger roligt efter dig → ros.
  • Pause → gentag.

I starten kan det være nødvendigt at kalde på din hund ved at sige dens navn og så "lokke" med en godbid. Nogle hunde vil automatisk følge dig, det kommer helt an på hunden og hvad den er trænet til.

Hvorfor det virker:

  • Skaber kontakt og tryghed.
  • Lav intensitet, stor mentalt udbytte.
  • Gør gåture lettere og mere harmoniske.

Dette er især godt til hunde, der let bliver "tændt" eller overstimuleret af omgivelser. På denne måde vil hunden fokusere mere på dig i stedet for alt andet der foregår omkring jer.

Øvelse 7: Rolig træning i hverdagsfærdigheder

Du behøver ikke altid lave “øvelser”. Små dagligdags ting giver også store effekter.

Eksempler:

  • “Vent” ved døråbninger
  • “Sit” før mad
  • “På plads” i roligt tempo
  • “Bliv” i kort tid

Hvorfor det virker:

  • Giver struktur og tryghed.
  • Hunden lærer, at ro også betyder succes.

Hvor længe skal en øvelse vare?

Hellere kort og roligt end langt og hektisk.

Hvis hunden virker træt, ukoncentreret eller frustreret, er det tid til at stoppe. Hellere lave flere korte øvelser i løbet af dagen hvor hunden får succes end én lang øvelse, hvor hunden bliver træt og ufokuseret.

Hvile er en del af aktiveringen

Det virker modsat, men det er sandt: Hvile er lige så vigtigt som aktivitet.

Hunden har brug for tid til at:

  • Fordøje indtryk
  • Tage succesoplevelsen med sig
  • Hvile og slappe af

Hvordan kan du se, om en øvelse “virker”?

Hunden bør:

  • Finde ro bagefter
  • Virke tilfreds
  • Slappe af i kroppen
  • Lægge sig i sin kurv eller seng

Hvis hunden derimod piver, presser sig op imod dig eller virker “tændt”, kan øvelsen have været for svær, for hektisk eller for lang. Der kan dog også være andre grunde til at hunden ikke lægger sig med det samme, f.eks. hvis du lige har lavet en øvelse med godbidder, kan det være hunden håber den kan få flere. Så det er altså noget du selv er nødt til at bedømme ud fra hvordan din hund reagerer.

Hvornår skal du vælge rolige/mentale øvelser frem for vilde?

  • Hvis hunden allerede har været fysisk aktiv og har brug for mere stimulering
  • Hvis hunden har svært ved at finde ro
  • Hvis hunden virker "hyper", selv efter lange ture
  • Hvis hunden viser tegn på stress
  • Hvis du bor i en bolig/område med mange indtryk (trafik, børn, gæster osv.)

Rolige øvelser kan hjælpe hunden med at slappe af og koble af.

Kort opsummering af artiklen

  • Rolige øvelser giver mental stimulation uden overstimulering og fysisk anstrengelse
  • Snusearbejde er naturens egen beroligende aktivitet (læs mere om næsearbejde her)
  • Problemløsning styrker hjernen og koncentrationen
  • Tyggeaktiviteter giver ro i kroppen
  • Hellere kort og godt end langt og hektisk
  • Ro og hvile er mindst ligeså vigtigt som mental og fysisk aktivering

Relaterede blog artikler