Biologisk værdi af proteinkilder i hunde- og kattemad
At vælge det rigtige foder til sin hund eller kat handler ikke kun om hvor meget protein foderet indeholder, men i høj grad om proteinets kvalitet. Du har måske hørt om begrebet biologisk værdi (BV) i forbindelse med protein. Biologisk værdi fortæller, hvor godt et givent protein kan udnyttes af kæledyrets krop – med andre ord, hvor stor en del af proteinets aminosyrer der faktisk optages og bruges til opbygning af kroppens væv, versus hvor meget der bare bliver til affaldsstoffer. I denne artikel dykker vi ned i biologisk værdi for forskellige proteinkilder i hunde- og kattemad. Vi ser især på laks, som er kendt for sin høje BV (ca. 93%), og sammenligner med andre almindelige proteinkilder som hvede, soja, æg, oksekød og kylling. Vi forklarer også, hvordan proteinets biologiske værdi påvirker fordøjeligheden og mængden af afføring hos vores firbenede venner, og hvorfor aminosyresammensætning og optagelse er vigtige faktorer.
Hvad er biologisk værdi (BV) – og hvorfor er det vigtigt?
Biologisk værdi (BV) er et mål for proteiners næringsmæssige kvalitet. Kort fortalt angiver BV, hvor stor en procentdel af det protein, dyret indtager, som kroppen faktisk kan udnytte til sine egne formål (bygge muskler, celler, enzymer mm.). Et protein med høj BV indeholder alle de essentielle aminosyrer i de rette proportioner, som hunden eller katten behøver, og kroppen kan derfor udnytte det effektivt. Omvendt vil et protein med lav BV mangle en eller flere essentielle aminosyrer eller være sværere at fordøje, så en større del går tabt eller må forbrændes som energi.
En klassisk måde at forklare BV på er at bruge æg som reference. Æg – især æggehvide – indeholder protein af så høj kvalitet, at man siger det har en BV på 100, altså tæt på perfekt udnyttelse. Hvis en anden proteinkilde har f.eks. BV = 75, betyder det, at dens aminosyrer er lidt mindre “perfekte” i forhold til behovet – måske mangler den noget eller er sværere at fordøje – så kun ca. 75% kan udnyttes, mens resten ikke kommer kroppen til gavn.
Hvorfor er BV vigtigt? Fordi en høj biologisk værdi i foderet typisk betyder, at dit kæledyr får mere nytte af hver gram protein det spiser. Proteiner med alle essentielle aminosyrer i passende mængder giver byggesten til bl.a. muskler og alle de vigtige funktioner i kroppen. Hvis bare én essentiel aminosyre mangler, kan de andre ikke bruges optimalt – de “overskydende” aminosyrer bliver så i stedet forbrændt som energi eller udskilt. Det er spild af protein og kan betyde, at dyret ikke får det fulde udbytte af sit foder. Derfor vil foder med høj BV-proteiner ofte kunne fodres i mindre mængde men alligevel dække behovet, mens foder med lav BV-proteiner kan kræve større portioner for at levere nok næringsstoffer.
Proteiner, aminosyrer og fordøjelighed kort fortalt
Proteiner er opbygget af aminosyrer. Hunde og katte har brug for omkring 20 forskellige aminosyrer, hvoraf ca. 10 er essentielle for dem – det vil sige, at de ikke selv kan danne dem i kroppen og derfor skal have dem tilført gennem kosten.
For katte er kravene endnu "strengere"; udover de 10 essentielle aminosyrer, ligesom hos hundene, har katte også et absolut behov for taurin, en aminosyre, som kun findes i animalske ingredienser. Mangler katte taurin i kosten, kan det medføre alvorlige helbredsproblemer. Derfor skal kattefoder altid indeholde tilstrækkeligt taurintilskud, især hvis der indgår mange planteproteiner, som naturligt er taurinfri.
Når hunden eller katten spiser protein, nedbrydes det i fordøjelseskanalen til sine enkelte aminosyrer. Disse aminosyrer optages i tarmen og sendes ud i kroppen, hvor de bruges til at opbygge og vedligeholde væv: muskler, hud, pels osv. Hvis proteinet er letfordøjeligt og har en god aminosyresammensætning, vil størstedelen blive optaget og udnyttet. Er proteinet derimod svært fordøjeligt eller ubalanceret i aminosyrer, vil en del passere ufordøjet igennem eller må omdannes til energi/affald.
Fordøjelighed måler hvor meget af proteinet der brydes ned og absorberes i tarmen. Man kan have et protein, der er let at fordøje (høj fordøjelighed), men som stadig ikke udnyttes fuldt ud, hvis det mangler essentielle aminosyrer – i så fald vil BV stadig være moderat. Ideelt skal en proteinkilde både være letfordøjelig og have de rette aminosyrer. Mange proteiner fra dyr (kød, æg, fisk) opfylder netop begge dele: de indeholder alle nødvendige aminosyrer, og samtidig er de fleste animalske proteiner ret nemme for hunde og katte at fordøje.
Planteproteiner kan godt fordøjes af hunde (og til en vis grad katte), men ofte er fordøjeligheden lidt lavere og aminosyresammensætningen mindre optimal.
Høj BV i praksis: Hvorfor laks og æg er i top
Lad os se på nogle konkrete eksempler. Laks fremhæves ofte som en fornem proteinkilde i foder – og med god grund. Proteiner fra laks har en meget høj biologisk værdi på omkring 93%. Det betyder, at langt det meste af laksens protein kan udnyttes af hundens eller kattens krop. Laks indeholder alle de essentielle aminosyrer i gode mængder. Som bonus indeholder laks også gavnlige omega-3 fedtsyrer, læs evt. mere om hvorfor laks er sundt her. Når dit dyr får foder med lakseprotein, får det et komplet protein, der næsten ikke levner noget spild – kroppen kan altså optage og bruge omkring 93% af det.
Til sammenligning ligger mange andre animalske proteinkilder også højt, omend ikke alle når helt op i lakseklassen. Æggehvide er som nævnt reference med BV 100, og hele æg ligger tæt derpå (cirka 94-100). Kyllingekød og kalkun har også høj BV, typisk angivet omkring 79-82. Oksekød, lam og andre røde kødtyper ligger ligeledes i den høje ende, om end muligvis et par procentpoint lavere end fjerkræ – omkring BV 76-80. Et billede, der ofte bruges, er at næsten alle rene animalske proteiner – kød, fisk, æg, mejeriprotein – har en høj biologisk værdi, typisk et sted mellem 75 og 100 på skalaen.
Herunder ses en proteinskala, som tydeligt viser at laks har en høj værdi sammenlignet med andre proteinkilder.

Derfor ser man også, at mange af de bedste hunde- og kattefoderprodukter angiver proteinkilder som laks, kylling, eller lam højt oppe i ingredienslisten. Disse ingredienser bidrager med komplette proteiner, som er lette at fordøje og dækker dyrets behov for aminosyrer.
Laks som proteinkilde i foder
For at fremhæve laks yderligere: Udover den høje BV på ca. 93%, har laks den fordel, at proteinet er meget letfordøjeligt. I praksis betyder det, at foder med laks som primær proteinkilde giver mindre afføring, fordi hunden/katten udnytter proteinet så effektivt, at der er meget lidt tilbage som skal ud igen. Henne Pet Food (der laver lakse-baseret foder) forklarer det således: “Laks har en meget høj biologisk værdi på ca. 93%. Det betyder, at 93% af laksen kan anvendes til forbrænding og frigive energi, som kroppen kan bruge. Resultatet er en mindre mængde afføring end ved proteinkilder som f.eks hvede og oksekød.
Laksens aminosyreprofil er også gunstig. Man siger, at proteiner fra laks indeholder alle de essentielle aminosyrer, som hunde behøver – og det samme gælder for katte, hvis behov er tilsvarende (bortset fra taurinen, som fisk dog også indeholder en smule af). Især indholdet af lysin, methionin og threonin (essentielle aminosyrer der ofte er begrænsede i planteprotein) er højt i fisk. Derfor kan laks alene levere et balanceret aminosyrebidrag. I praksis kombinerer man dog ofte laks med andre proteiner i foder for at variere og sikre en god helhedsbalance. Men at have laks som en hovedingrediens er et kvalitetsstempel for mange fodermærker.
En ekstra bonus ved laks: Den bringer naturligt omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) ind i foderet, hvilket gavner hud, pels, led og generel sundhed. Disse fedtstoffer påvirker ikke BV direkte, men gør laks til en dobbelt gevinst – højt proteinindhold og sunde fedtstoffer i ét. Nogle vælger endda at supplere med lakseolie for ekstra omega-3, men hvis foderet allerede indeholder rigeligt laks, er det ofte ikke nødvendigt.
Sammenligning: Almindelige proteinkilders biologiske værdi
Æg, laks, kylling og okse ligger alle i toppen, mens rene planteproteiner som korn ligger i bunden. Soja er lidt speciel: sojaprotein er faktisk et af de mest komplette planteproteiner (indeholder alle essentielle aminosyrer) og har en relativt høj BV for en vegetabilsk kilde. Dog ser man stadig, at sojaprotein ikke når helt op på niveau med kød – bl.a. fordi visse aminosyrer i soja findes i mindre mængde end optimalt for dyr. Samtidig betragtes soja af nogle som “biologisk upassende” for kødædere, da det ikke ville indgå naturligt i deres byttedyr. Hvede og majsproteiner (gluten) har endnu lavere BV primært pga. manglende lysin og andre essentielle aminosyrer. Hunde og katte kan slet ikke bygge deres krop ordentligt udelukkende på hvede- eller majsprotein – disse kan kun udnyttes fuldt ud, hvis de suppleres med andre kilder, der leverer de aminosyrer, korn mangler.
Det skal dog nævnes, at i foderproduktion kombinerer man ofte forskellige proteinkilder for at forbedre den samlede aminosyreprofil. For eksempel kan en opskrift indeholde både kød og noget korn; kødet bidrager med de aminosyrer kornet mangler, og omvendt kan visse planteproteiner tilføre fiber eller struktur. På den måde kan det samlede foders biologiske værdi blive højere end de enkelte bestanddele alene. Faktisk kan en smart sammensætning af to middelgode proteiner skabe en kombination der er bedre end begge hver for sig. Foderproducenter bruger denne viden til at sikre, at selv om der indgår lidt planteprotein, så suppleres der med animalsk protein, så kæledyret får alle aminosyrerne i sidste ende.
Fordøjelighed og afføringsmængde
Kæledyrsejere har måske oplevet, at visse fodertyper får dyret til at lave mere afføring end andre. Dette hænger tæt sammen med fodrets fordøjelighed og proteinkvalitet. Jo mere af foderet (herunder protein) der fordøjes og optages, desto mindre kommer der ud i den anden ende. Det lyder logisk, men det er værd at understrege.
Proteiner med høj biologisk værdi er ofte netop letfordøjelige. For eksempel vil laksebaseret foder, som tidligere nævnt, give færre ekskrementer end et foder baseret på fx hvede eller lavere BV-proteiner. Hunde fodret med meget højfordøjeligt indhold kan have afføringsmængder der er 1/2 til 1/3 af, hvad man ser hos hunde fodret med et grovere tørfoder med flere fyldstoffer. Dette skyldes, at i det første tilfælde udnytter hunden størstedelen af næringen, mens der i det sidste tilfælde er en del, der ikke bliver fordøjet og derfor ender i afføringen.
Det er dog vigtigt med en balance: lidt afføring er godt, men intet afføring er skidt! Hunden eller katten skal have noget fiber og ufordøjeligt materiale for at mave-tarm-systemet fungerer normalt. Man ønsker ikke 100% fordøjelighed af alt, for så ville dyret blive forstoppet. Så når vi taler om at høj BV giver mindre afføring, betyder det “mindre end ellers, men stadig normal afføring”.
Aminosyresammensætning: Nøglen til proteinets kvalitet
Vi har været inde på det flere gange, men lad os understrege: Aminosyresammensætningen – altså hvilke aminosyrer og i hvilke mængder de findes i proteinet – er afgørende for biologisk værdi. Hunde behøver 10 essentielle aminosyrer fra kosten (katte behøver de samme 10 plus større tilførsel af taurin). Hvis en proteinkilde indeholder alle disse i tilstrækkelig mængde, kalder man det et komplet protein. Animalske proteiner er næsten altid komplette. Planteproteiner er ofte ufuldstændige alene. For eksempel har majsprotein kun lave mængder af tryptofan og lysin, mens hvedeprotein især mangler lysin og threonin. Sojaprotein er tæt på komplet, men er relativt lavt på methionin. Derfor bliver disse proteiner vurderet til lavere BV – ikke fordi dyret slet ikke kan bruge dem, men fordi de skal suppleres med de manglende byggesten fra andre fødevarer for at blive fuldt nyttige.
Forestil dig kroppens proteinsyntese som en fabrik der skal bygge et produkt (f.eks. en muskel). Hvis der mangler skruer (én type aminosyre), kan fabrikken ikke færdiggøre alle produkterne, selvom der er rigeligt af de andre komponenter. De ubrugte komponenter (overskydende andre aminosyrer) vil så blive kasseret eller brugt til noget andet (brændt af). Hundefoderets BV afhænger altså af, hvilken essentiel aminosyre der løber tør først i forhold til hundens behov.
For at sikre høj BV i foder, formulerer producenterne opskrifterne efter aminoprofiler. Faktisk opstiller både AAFCO (USA) og FEDIAF (Europa) ernæringsmæssige minimumskrav ikke kun for rå proteinprocent, men også for de fleste essentielle aminosyrer enkeltvis. For eksempel kræver AAFCO for en voksen hund mindst ca. 18% råprotein (tørstof) i foderet, samt minimum mængder af lysin, tryptofan osv. pr. energienhed. For en voksen kat er minimum endnu højere – 26% protein (tørstof) – fordi katte har et større proteinbehov. Disse minimumskrav forudsætter, at proteinet er af en god kvalitet. Hvis lavere BV proteiner bruges, skal producenten typisk øge den samlede proteinmængde for at nå op på nok af de essentielle aminosyrer. Det er derfor man nogle gange ser foder med f.eks. 30% protein, hvoraf en del er korn – her er det høje procenttal nødvendigt for at kompensere for den lavere BV. Omvendt kan et foder med 22% protein, hvis det næsten udelukkende kommer fra kød og æg, være fuldt ud tilstrækkeligt og faktisk bedre for dyret, fordi kvaliteten er høj.
For katte er aminosyresammensætning som sagt kritisk, da de har ekstra høje krav til nogle aminosyrer. Et eksempel er arginin – katte kan blive alvorligt syge hvis de mangler arginin, fordi de ikke som nogle andre dyr kan lave nok af den selv. Animalske proteiner er generelt rige på arginin, mens nogle planteproteiner er lavere. Ligeledes kræver katte i kosten taurin, som kun findes i animalske væv. Hundefoder tilsættes ofte ikke taurin, men kattefoder bliver altid tilsat taurin hvis ikke kødmængden sikrer det automatisk.
For at summere op, så skal alle brikkerne i puslespillet passe for at et protein har høj BV. Det skal levere hele pakken af essentielle aminosyrer. Derfor er en kost baseret på en enkelt vegetabilsk proteinkilde problematisk – men kombinationer kan løse det (f.eks. soja + korn, eller tilsætning af individuelle aminosyrer). Kommercielt premium dyrefoder afbalancerer disse ting nøje. Hvis du derhjemme laver hjemmelavet mad til din hund eller kat, skal du også være meget opmærksom på at kombinere proteinkilder eller tilsætte mangel-aminosyrer, netop for at sikre helheden. Her kan en veterinær ernæringsekspert hjælpe med at lave en opskrift, så man ikke uforvarende kommer til at give en aminosyremangel.
Hvad betyder proteinkvalitet for dit kæledyrs sundhed?
Det korte svar: Rigtig meget! Proteiner af høj biologisk værdi bidrager til en sund og stærk krop hos både hunde og katte. Nogle af de konkrete fordele ved at fodre med højkvalitetsprotein inkluderer:
-
Bedre muskelvedligeholdelse og vækst: Hvalpe, killinger og aktive dyr har brug for masser af protein til at bygge muskler og væv. Hvis proteinet har høj BV, får de maximalt udbytte og kan udvikle sig korrekt. Selv voksne og ældre dyr har gavn af det – studier anbefaler endda øget protein af høj kvalitet til seniorhunde og -katte for at modvirke aldersrelateret tab af muskelmasse. Et ældre dyr på godt protein bevarer musklerne bedre, hvilket støtter mobilitet og stofskifte.
-
Sund hud og blank pels: Pelsen består primært af protein. Essentielle aminosyrer skal være til stede for at danne en sund pels. Et foder med høj BV protein (og korrekt balance af fedtsyrer) ses ofte på dyrets ydre – en blank, fyldig pels uden skæl. Omvendt kan mangelfuldt protein give mat pels, hårtab eller hudproblemer. Mange vil opleve, at når de skifter til et bedre protein (f.eks. laks), så forbedres pelsens kvalitet markant over et par måneder.
-
Stærkere immunforsvar og organfunktion: Antistoffer i immunforsvaret er proteiner, ligesom mange hormoner og enzymer. Hvis dyret får optimal aminosyreforsyning, kan det producere de nødvendige immunproteiner, enzymer til fordøjelsen osv. Man ser f.eks. tit, at undervægtige dyr eller dyr fodret på meget kornholdigt foder har lavere muskelmasse og kan være mere modtagelige for sygdom – ikke kun pga. kropstilstand, men også fordi immunforsvaret ikke har fået næring nok. Et godt proteinrigt foder hjælper generelt dyret med at holde alle systemer kørende.
-
Mindre afføring og god mave-tarm-sundhed: Som gennemgået giver et letfordøjeligt, høj BV foder mindre afføring. Dette er ikke kun rart for ejeren, men også et tegn på en velfungerende tarm. Hunden eller katten får mere energi ud af sin mad og føler sig formentlig også bedre tilpas, når maven ikke fyldes med en masse unyttigt.
Vælg foder med høj proteinkvalitet
Når du står og skal vælge foder til din hund eller kat, så kig ikke kun på proteinprocenten – se på hvilke kilder proteinet kommer fra. Et foder hvor hovedingredienserne er animalske (f.eks. laks, kylling, kalkun, æg eller lam) vil som regel give protein af høj biologisk værdi, hvilket betyder at dit kæledyr får mere ud af maden og producerer mindre affald. Omvendt, hvis du ser foder hvor proteinandelen mest kommer fra majs, hvede eller billige biprodukter, så vær opmærksom på, at selvom tallet på posen måske ser højt ud, kan det være “mindre værd” inde i dyrets krop.
Især til katte bør man sikre sig, at foderet er baseret på animalsk protein – katte er strenge carnivorer og trives kun optimalt, når de får alle de animalske aminosyrer i rigelige mængder.
Forbrugeren kan kigge efter udsagn som “høj fordøjelighed” eller “animalsk protein først” på fodersækken. Nogle producenter angiver endda at en vis procentdel af proteinet er animalsk. Hvis denne procent er høj indikerer det, at størstedelen kommer fra kød/fisk i stedet for korn, hvilket typisk giver højere BV og bedre udnyttelse.
En hund eller kat behøver først og fremmest tilstrækkeligt protein i kosten (mængde), men dernæst er kvaliteten altafgørende for, hvordan dette protein omsættes i sundhed. Ved at vælge foder med høj biologisk værdi sørger du for, at din bedste ven får mest muligt ud af sin mad – i form af stærke muskler, sund pels, energi og vitalitet. Biologisk værdi er altså ikke bare et nørdet tal – det er et vigtigt pejlemærke for foderets ernæringsmæssige kvalitet, som i sidste ende påvirker dit kæledyrs velbefindende og helbred.